Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Innobooster: Søg tilskud til innovationsprojekter

Innovationsfondens Innobooster-ordning i 2020 er øget med 350 mio. kr på grund af coronakrisen. Midlerne skal støtte innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder. Læs om ansøgningskrav og få tips til den gode ansøgning.

Innobooster er et tilskud til virksomheder, der ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt, en ny service eller forbedre en proces, der øger din virksomheds konkurrenceevne og skaber vækst. Tilskuddet kan være med til at mindske virksomhedens risiko ved projektet.

Hvem kan søge Innobooster?

  • Små og mellemstore virksomheder der enten har en omsætning på 2 mio. kr. i seneste regnskabsår eller har tiltrukket ekstern kapital på mindst 500.000 kr.
  • Iværksættere og start‐up virksomheder (under tre år gamle) som har et stærkt team til at gennemføre projektet og allerede har lovende resultater at bygge på.


Hvor mange penge kan man søge?
Fra 50.000 kr. til 5 mio. kr. Søg et realistisk beløb. Jo højere beløb, der søges, desto højere krav stiller vi.

Hvilke krav er der til projektet?

  • Nyhedsværdi. Virksomheden skal iværksætte nye udviklingsaktiviteter, og resultatet af projektet skal adskille sig klart fra, hvad der i øvrigt findes på markedet i dag.
  • Værdiskabelse og forretningsmæssigt potentiale. Virksomheden skal sandsynliggøre, at den kan opnå en væsentlig konkurrencemæssig fordel og på sigt komme til at tjene penge på løsningen.
  • Gennemførsel. Det skal stå klart, hvilke konkrete aktiviteter der skal foregå i projektet, hvilke konkrete resultater virksomheden vil stå med efter projektet, og hvad disse skal bruges til. Desuden skal virksomheden både have et team med de rigtige kompetencer, og de nødvendige økonomiske ressourcer til at gennemføre projektet med succes.
  • Økonomisk effektivitet. Projektet skal være budgetteret realistisk, og den ønskede investering skal stå mål med den forventede forretningsmæssige gevinst og projektets risiko.

Webinar: Introduktion til Innobooster-programmet og tips til den gode ansøgning (længde: 1:10:15)


Hvor lang tid må projektet vare?
Op til to år.

Hvad kan pengene finansiere?

  • Løn til både nye og eksisterende medarbejdere.
  • Viden og services fra videnleverandører, danske som udenlandske (fx universiteter, GTS‐institutter, kontraktforskningsinstitutter, private udviklingshuse m.m.).
  • Materialer og udstyr som er nødvendige for projektet.


Hvad investerer vi ikke i?
Rutinemæssige tiltag som etablering, almindelig drift og driftsoptimering, strategiudvikling, markedsføring eller kommunikation.

Vi investerer heller ikke i indledende feasibility studier eller andre udgifter, der betragtes som helt indledende for at afgøre, om der er et forretningsmæssigt potentiale. Det, forventer vi, er gjort, inden du ansøger.
 

Læs mere om Innovationsfondens Innobooser-ordning