Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Korrekt renovering af ydervægge med MgO-plader som vindspærre

Siden 2015 har det været kendt, at MgO-plader er uegnede som vindspærre i lette ydervægge på grund af uacceptabel fugtophobning i væggenes trædele samt korrosion i mødet med metal. Selvom de første afgørelser er faldet i Voldgiftsretten, er pladerne stadig monteret mange steder, og BYG-ERFA udgiver derfor nu et erfaringsblad om korrekt renovering af ydervægge beklædt med MgO-plader.

Der er ikke tale om småpenge, når store facadeflader på netop færdiggjorte byggerier som DOK1 i Aarhus skal skiftes, fordi den vindtætte skærm af MgO-plader viser sig at indeholde saltet magnesiumklorid (MgCl2) og derfor optager store mængder fugt fra den udeluft, som passerer gennem det udeluftventilerede hulrum mellem regnskærm og vindspærre.

De første sager om uhensigtsmæssig brug af de uegnede MgO-plader er allerede afgjort i Voldgiftsretten, men det ændrer ikke på, at pladerne stadig er monteret på mange større og mindre, nyere byggerier. Selvom det ikke er længe siden, MgO-pladerne blev hyppigt anvendt - primært i årene 2010-2014 - er der er ingen vej uden om, at de skal pilles ned. Når de har optaget tilstrækkelig med fugt fra udeluften, bliver fugten nemlig udskilt igen som en stærkt korrosiv saltopløsning, der bliver opsuget i træ eller danner korrosion i mødet med metaldele. Det betyder, at de kan falde ned.

Afmonteringen er nødvendig – men ikke altid akut
Men afmonteringen af MgO-pladerne behøver ikke altid og nødvendigvis at foregå akut, forklarer direktør i BYG-ERFA, Susanne Pouline Svendsen. For at skabe klarhed over fakta omkring MgO-pladerne udgiver Fonden BYG-ERFA derfor erfaringsbladet ‘Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre’. Ifølge hende er det qua emnets store mediebevågenhed de senere år især vigtigt at få fakta slået helt fast.

“I dette erfaringsblad forholder vi os derfor især til netop renoveringen af facader beklædt med MgO-plader, for det er ikke holdbart fortsat at have pladerne monteret. Dét sagt, så anbefales det af bladets forfattere og vores Teknikergruppe, der har kvalitets- og faktakontrolleret erfaringsbladets indhold, at MgO-pladerne bliver udskiftet inden for få år og ikke nødvendigvis akut. Processerne i pladerne er forskellige, og derfor kræver de en individuel vurdering”, konstaterer hun og henviser til dele af den faktuelle viden, det nye erfaringsblad netop rummer:

Det anbefales i erfaringsbladet, at alle monterede plader udskiftes med egnede vindspærreplader. Spørgsmålet er, hvor akut det bør foregår. De senere års erfaringer har vist, at udskillelse af saltopløsning fra MgO-pladerne under ens forhold vil ske med forskellig hastighed ikke alene fra fabrikat til fabrikat, men også inden for en enkelt leverance.

Derfor opfordrer erfaringsbladet fra BYG-ERFA blandt andet til at vurdere korroderede metaldele individuelt i forhold til restbæreevne og tilstrækkelighed af tilbageværende korrosionsbeskyttelse – kombineret med et skøn over den udvikling, som kan forventes i nærmeste fremtid. Er en umiddelbar udskiftning af vindspærren ikke akut nødvendig, bør der indtil udskiftningen være en systematisk overvågning af udviklingen i evt. skader, f.eks. i slutningen af vinteren og i starten af efteråret.

BOKS: Læs hele erfaringsbladet hos BYG-ERFA
Ovenstående er et mindre uddrag af erfaringsbladet ‘Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre’. Læs hele erfaringsbladet, der bidrager med viden om bedømmelse af skadens omfang, håndtering af skader på træ- og metaldele og meget mere her: https://byg-erfa.dk/renovering-ydervaegge-mgo-plader-vindspaerre

BOKS: Om Fonden BYG-ERFA

• BYG-ERFA indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning

• BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje", er forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe, bestående af 9 eksterne eksperter fra forskning og praksis.

• Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.