Træ anvendt i byggeriet
Træ anvendes til en lang række formål i byggeriet, fra husets bærende konstruktioner, til afslutninger som skyggelister og paneler.
Vi omgiver os med træ hele livet, og opfatter det som et materiale der skaber livskvalitet. Træ har en lang række egenskaber der gør det til et alsidigt byggemateriale. Træ har en god styrke, og kan derfor benyttes i bærende konstruktioner, selv i bygninger i flere etager. Træ har en god varmeisoleringsevne, hvilket gør, at fx trægulve sjældent føles kolde, og træ har, på grund af dets årringe, et naturligt spil i strukturen, hvorfor det ofte anvendes til overflader, hvor der er et ønske om at skabe liv og varme.
Da træ er et forgængeligt materiale, og da ikke alle træarter har samme egenskaber, er det vigtigt at have et godt kendskab til de egenskaber træ har, når det anvendes som byggemateriale. Før man benytter træ som byggemateriale, er det derfor vigtigt, at finde den træart der er bedst egnet til det aktuelle formål. Noget træ har en god styrke, eller en lang levetid anvendt udendørs, hvor andre træarter ikke er egnet til bærende konstruktioner, eller til udendørs formål.

Nørre Voldgade 106
Postboks 2125